Klikkertræning

Klikkertræning

Klik dig gennem hundetræningen, Kom i gang med klikkeren, dette træner vi i Vordingborg.

Første trin er at hundens skal lære at forbinde klikket med en godbid. Inden du kan gå i gang med at bruge klikkeren skal hunden vide at efter klikket følger en belønning. I begyndelsen bruger vi godbidder, senere kan du evt. også bruge en bold eller et træktov.

Brug lækre godbidder som f.eks. Stegt kylling, skinke, ost, pølse o.lign. i meget små stykker

Mens du klikker hunden ind, kan du f.eks. holde klikkeren + hundens line i højre hånd (eller lade hunden være uden line, hvis du gør det indendørs) og godbidderne i venstre hånd. På den måde har du den hånd, der skal give godbidderne fri, så du nemt og hurtigt kan give godbidden, når du har klikket. Da godbidden ved betingningen af klikkeren skal komme umiddelbart efter klikket, kan godbidderne være fremme i f.eks. hånd eller i en skål.

Lyden af en lille plastic dims , der igen og igen giver en ”klik-klik” lyd fra sig. Hundeførere udrustet med de såkaldte klikkere samt hunde, der ser ud til at ville gøre, hvad som helst for at høre klikket, har efterhånden mødt mange hundeejere i landet. Hvad det alt sammen skal gøre godt for, og hvordan du selv kan komme i gang med klikkeren, kan du læse om i denne artikel.
Træning uden ubehag

Klikkertræning handler om at udnytte hundens lyst til at opnå et gode (såsom godbidder, leg, klap og ros) til hurtigere, bedre, sjovere og mere positive resultater i træningen. Klikkertræning har ført til gode resultater og store præstationer indenfor såvel lydighedstræning, agility, brugshundetræning, specialhunde-træning (træning af servicehunde, narkohunde, redningshunde, brandhunde osv.) som for familiehunden. Så kort sagt er dette en træningsform, der passer til alle træningsdiscipliner.

Når vi klikkertræner anvender vi ikke vold, fysisk afstraffelse og andre hårdhændede metoder, vi tager derimod udgangspunkt i hundens egne initiativer og former det ønskede slut resultat frem, ved bygge træningen op i små momenter og belønne for hvert lille fremskridt.

Det er en træningsform med mange kendte bivirkninger. Hundene begynder efter kort tids klikkertræning at blive mere opmærksomme, logrer mere med halen og tage flere initiativer på egen hånd, de lærer hurtigere og har nemmere ved at generalisere det indlærte.

Hvordan fungerer klikkertræning

Klikkeren som er klikkertrænerens vigtigste værktøj bruges til at fortælle hunden nøjagtigt, hvornår den gør det, vi gerne vil have den til, og at det den gjorde i det øjeblik medfører en belønning (dette kaldes i indlæringspsykologiske sammenhænge for positiv forstærkning). I samme øjeblik hvalpen sætter bagdelen i gulvet, når vi ønsker at lære den at sitte, udløser træneren ”klik-klik” lyden, og hvalpen ved, at det den gjorde i det øjeblik, var det rigtige. Det er netop brugen af klikkeren (en betinget forstærker), der er een af de væsentligste forskelle på traditionel hundetræning og klikkertræning. Ved at bruge klikkeren til at fortælle hunde præcist, hvornår den udfører den ønskede handling, opnår vi en langt hurtigere indlæring. Bruger man derimod kun godbidder og ingen betinget forstærker, risikerer man langt de fleste gange at forstærke en uønsket adfærd.

For at opnå den vigtige signalværdi klikkeren har, må hunden dog først lære, hvad klikket betyder. Klik-lyden skal gøres til en betinget forstærker.

Dette gøres lettest ved at udruste sig med en bunke uimodståeligt lækre godbidder. Tag klikkeren i den ene hånd og hav godbidderne indenfor rækkevidde. Klik nu en gang og giv straks hunden en godbid. Klik igen og giv hunden endnu en godbid. Dette gentages mange gange, indtil hunden har forstået at klik-lyden betyder: ”Nu får jeg en godbid!”. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt hunden har fanget betydningen helt, kan du prøve at klikke på et tidspunkt, hvor hunden ikke er opmærksom på dig. Kommer hunden straks hen til dig for at få sin godbid når den hører klikket, har den forstået pointen med klikket, og du kan gå i gang med træningen. Kommer hunden ikke, må du fortsætte lidt endnu med at klikke og straks give hunden en godbid.

Har du en hund, der ikke værdsætter godbidder, så fortvivl ikke. Belønning skal blot være noget hunden sætter stor pris på, så en bold, en frisbee, en rusketov eller et pibedyr kan også udgøre belønningen. Hvad som helst kan i princippet anvendes som belønning, blot det er noget hunden virkelig værdsætter. Belønningen må dog være noget du kan kontrollere! Mange hanhunde sætter f.eks. stor pris på løbske tæver, men en sådan belønningsform er vanskelig at kontrollere ;-) . Uanset hvilken belønningen der er den bedste for netop din hund, skal du huske at give hunden belønningen hver eneste gang, du har klikket een gang med klikkeren.
Sådan anvender du klikkeren i træningen

Når først din hund har lært at ”klik-klik” betyder, at nu får den en godbid, er der ingen grænser for, hvad du kan lære din hund med klikkertræning.

Tilmeld dig under tilmelding til hunde træning vis det lyder som noget du syntes kunne have interesse

Posted in Klikkertræning | Tagged , , , , , , , | Leave a comment

ansvarsforsikring hunde

Bekendtgørelse om ansvarsforsikring af hunde

I medfør af § 8, stk. 3, i lov om hunde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 380 af  26. juni 1969, fastsættes herved efter forhandling med assurandørsocietetet  følgende regler vedrørende pligten til at holde en hund ansvarsforsikret:

§ 1. Forsikringspligten omfatter alle hunde med  undtagelse af hunde, der holdes af statsmyndigheder, statsinstitutioner eller  kommuner. De i § 2, sidste pkt., nævnte forsikringsselskaber dækker under en  hundeansvarsforsikring tillige ansvaret for hvalpe, der ikke er 4 måneder gamle, så længe de forbliver hos moderdyret.
Stk. 2. Forsikringen skal dække personskade på indtil  5.000.000 kr. og tingsskade på indtil 2.000.000 kr. for den ved en enkelt  begivenhed forårsagede skade.
§ 2. Forsikringen skal tegnes i et  forsikringsselskab, der er medlem af »Foreningen af forsikringsselskaber  til overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde«. Ethvert  ansvarsforsikringsselskab, der er registreret i overensstemmelse med lov nr.  630 af 23. december 1980 om forsikringsvirksomhed, har adgang til at blive  medlem af foreningen. Ansvarsforsikringsselskaber, der er medlemmer af  foreningen, er forpligtet til at overtage forsikring for enhver  forsikringspligtig, der henvender sig om forsikring til selskabet og vil  underkaste sig selskabets almindelige forsikringsbetingelser.
§ 3. Selskabet skal tegne forsikringen således, at  ethvert erstatningsansvar i forhold til trediemand påhviler selskabet, og at  den omstændighed, at forsikringstageren på noget punkt handler imod eller  ikke efterkommer sine forpligtelser over for selskabet, ikke berettiger dette  til over for en erstatningsberettiget at nægte betaling.
Stk. 2. Såfremt selskabet udbetaler erstatningsbeløbet  til forsikringstageren, sker det på selskabets egen risiko, således at det  over for den erstatningsberettigede er ansvarligt for ethvert tab, som denne  måtte lide ved, at erstatningen som følge heraf ikke måtte komme den  pågældende til gode.
Stk. 3. Har flere skadelidte krav på erstatning i  anledning af samme under forsikringen faldende skade, og overstiger deres  krav tilsammen, hvad selskabet er pligtig at yde, skal de, for så vidt  kravene er anmeldt til selskabet eller på anden måde kommet til dets  kundskab, fyldestgøres forholdsmæssigt.
§ 4. Foreningen af forsikringsselskaber til  overtagelse af lovpligtige ansvarsforsikringer for hunde har over for  justitsministeret påtaget sig forpligtelse til at erstatte skader, der må  antages forvoldt af ukendt hund, og til – mod regres over for den ansvarlige  – at udrede erstatningsydelsen i tilfælde, hvor skade er forvoldt af en hund,  for hvilken forsikring ikke er tegnet, eller for hvilken forsikring vel er  tegnet, men ophævet af selskabet eller ikke holdt i kraft. Erstatning ydes  ikke ud over de i § 1 angivne beløb. For de i § 1 nævnte hunde, der holdes af  statsmyndigheder m.v., hæfter foreningen dog ikke.
§ 5. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober  1984.
Stk. 2. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 564 af 19.  december 1969 om ansvarsforsikring af hunde.

Der skal være udvidet forsikring på hunde når man går til hundetræning i Vordingborg og Næstved under DKK.

Posted in ansvarsforsikring hunde | Tagged , , , , , , | Leave a comment