Sidst opdateret af .

Barn & hund

Barn & Hund er et GRATIS tilbud til børn i alle danske skoler.

Barn & hund
Formålet med projektet er at lære børn, hvordan de på en sikker måde kan omgås hunde og derved forhåbentlig undgå uheldige oplevelser med hunde.

Barn & hund : Underviserne er erfarne hundefolk,

der frivilligt tager ud på skoler landet over og forestår undervisningen (ca. 45. min.). De medbringer en kort, let forståelig videofilm om emnet, og børnene får også en informationsfolder, som de kan tage med hjem og læse sammen med deres forældre. Endvidere medbringer underviseren som regel selv sin hund, som børnene får lov til at hilse på, hvis de har lyst.

Barn & hund : Projektet har, siden opstarten i 1991, været en stor succes,

og mere end 100.000 børn er blevet undervist af DKKs Barn & Hund undervisere. Projektet tilbydes primært børn fra børnehaveklasse til 4. klassetrin.

Gennem de seneste år er der sket et markant fald i antallet af

Barn & Hund er et GRATIS tilbud til børn i alle danske skoler.

, som anmeldes til forsikringsselskaberne – formodentlig bl.a. på grund af den øgede viden om, hvordan man skal omgås hunde.

Barn & hund : Alle børn bør kende følgende hunderegler

Spørg altid hundens voksne ejer om lov, før du tager kontakt til en fremmed hund.
Spørg også hunden om lov!
Hvis ejerne siger, du må hilse på hunden, så bliv stående og sig ”hej hund” og se om den vil hilse på dig. Respekter hvis hunden ikke har lyst til at hilse.
Hvis hunden kommer hen til dig, så kan du stryge den venligt på siden af hovedet. Lad være med at klappe hunden oven på hovedet eller bøje dig ind over hunden, det kan den ikke li’.
Lad være med at holde fast i hunden eller kramme hunden, heller ikke selv om du kender hunden.

Hunde kan ikke lide at blive krammet eller holdt om.

Lad være med at stirre hunden ind i øjnene. Se væk en gang imellem.
Lad være med at tage mad eller legetøj fra hunden.
Lad være med at vække hunden, hvis den sover eller hviler sig.
Du må naturligvis aldrig drille en hund.
Barn & hund : Møde med en løs hund
Hvis du møder en løs hund, så stop op og stå stille. Du må ikke begynde at løbe eller skrige og vifte med armene. Stå i stedet stille med armene ind til siden eller krydset foran på brystet – ligesom en træstamme. Det samme gælder, hvis du er på cykel. Prøv ikke at cykle fra hunden – det kan opildne den.
Stop op og vend i stedet siden til og lad som om hunden ikke er der. Snart vil hunden miste interessen og gå væk igen.
Barn & hund : 

Møde med en hund der er bundet eller sidder i en bil

Gå aldrig hen til en hund, der sidder bundet eller sidder i en bil. De passer måske på bilen eller stedet. Måske er vagtsomme og de kan ikke komme væk hvis de er bange.

Når man går til hundetræning med sin hund,

så kunne det være en god ide, at tage sine børn med, så det kan se, og opleve hvordan man træner sin hund, og det store arbejde der skal til.

Vil man have en ud på sin skole eller bare have et en ud, så skal man kontakte :

Kirsten Meyhoff som køre ud til hele Sydsjælland Man kan ringe til hende på tlf. 22550842 eller e-maile på kmeyhoff@yahoo.dk

Det er en god ide at man fra starten vender sin hvalp til børn, lige som det også er vigtig at komme til hvalpetræning med sin nye hvalp

Print Friendly, PDF & Email