racehunde usunde

Sidst opdateret af .

racehunde usunde

racehunde usunde, passer det ?

En debat i Europa rådet om hunderacer og sundhed har givet voldsom genlyd – ikke mindst i Sverige, hvor der i alvor tales om forbud mod opdræt af indtil 60 racer.

Er racehunde usunde : Er cocker spanielen ikke mere en herlig familiehund men et skravl med alskens øresygdomme? Er gravhunden, med rette populær i både slot og hytte, i virkeligheden et handicappet misfoster, dømt til livsvarige smerter i sin lange ryg? Er den engelske bulldog, selve Englænderen in person, en stakkel, der hverken kan gå eller spise normalt på grund af misdannet krop, hoved og benbygning? Er hundeverdenens tunge drenge (m/k) som rottweileren og new newfoundlænder eller Hovawart alle født med så tunge kroppe, at deres hofter ikke kan bære dem?

Nej, selvfølgelig ikke. En racehund – uanset hvilken race der er tale om -er hverken usund eller unaturlig,

hvis den stammer fra en ansvarsbevidst opdrætter, der ved hvad han/hun har at gøre med. Er racehunde usunde : Hvis vi vender problemet om, er det lige så forkert at tro, at en blandingshund er kernesund bare fordi den ikke er raceren. Det kommer jo an på, hvad den er blandet af. Får en rottweiler med hofteledsdysplasi i familien hvalpe med en schæfer med samme svaghed bliver der vrøvl med de hvalpes hofter. Falder en labrador med et ustabilt temperament for en hysterisk boxer, kommer der næppe harmoniske hunde ud af den forbindelse.

Er racehunde usunde : Imidlertid er der megen alvor bag den debat,

Europarådet har taget op. Den har foreløbig affødt en resolution, der henstiller til medlemslandenes hundefolk -kennelklubber o. lign. organisationer om at tænke i nye baner. Der skal bl.a. tages mere hensyn til hundenes temperament og adfærd end til deres udseende. Man bør revidere racestandarderne der, hvor de stiller krav, som går ud over hundens sundhed og man bør søge at “opdrage” dommere og opdrættere til ikke at rendyrke de outrerede racekrav.

Er racehunde usunde : For den fornuftige hundeejer og opdrætter er der ikke noget nyt i alt det.

Men der er ingen tvivl om, at mange hunderacers standard – det en gang nedskrevne ideal af racen – indeholder træk, som går ud over hundenes fysiske og psykiske sundhed hvis de virkeliggøres med deres yderste konsekvens.

Er racehunde usunde : Tag nu bare vores Pascha som eksempel.

I moppens racestandard står der, at den skal have en hovedhud med dybe rynker og folder og et kort, bredt, firskårent næseparti. Hvis det efterleves bogstaveligt, får man en hund som har svært ved noget så elementært som at trække vejret. Hudfolderne kan ligefrem spærre for den flade næse, der i forvejen ikke har plads til ret megen luft, hvis den skal leve op til standardens ideal. Altså er moppen en klart usund og ubrugelig hund. Ud med den. Ud med Pascha. Skal dog understrege, at man er ved at avle sig ud af dette problem. Og ud med massevis af andre hunde sammen med ham.

Er racehunde usunde : Pekingeseren med dens udstående øjne,

der bogstaveligt talt kan falde ud af hovedet, bassethunden med dens lange ører, der nærmest indbyder parasitter og betændelser til at komme indenfor, massevis af hunde, hvis karakteristiske øjne ene er skabt til alle slags øjen besværligheder, bunker af pelshunde, hvor det store pelslag er racens særkende, men som kun de færreste ejere orker at passe rigtigt… ja, man kunne blive ved i det uendelige. Faktisk er der ret få hunderacer – om overhovedet nogen – der kan sige sig fri for, at standarden – idealet af racen, altså – indeholder krav, som medfører fysiske og psykiske risici for hunden.

Er racehunde usunde : Men vi må huske, at racestandarderne netop beskriver et ideal,

og idealer findes heldigvis sjældent i virkeligheden. De allerfleste mopper- fx Pascha – har ikke så flade snuder og dybe rynker, at det hindrer normal vejrtrækning. Kun de færreste pekingesere går rundt og taber øjnene. Langtfra alle gravhunde får diskusprolaps. At afskaffe en race og forbyde opdrættet af den, fordi nogle eksemplarer er kommet race-idealet så nær, at det er synd for dem – det ville være at gå alt for vidt. Det er også tvivlsomt, om det lykkes for de svenske landbrugsmyndigheder at få gennemført det forbud man taler om.

Er racehunde usunde : Men selv om bare nogle hunde lider under racestandardens krav,

er det for mange. Så der er al mulig grund til at stoppe op og tænke sig om. For det kan let blive en ond cirkel, hvis man fremelsker de outrerede racekrav hos hundene.

Er racehunde usunde :

På en hundeudstilling præmierer dommerne nemlig de hunde, som kommer tættest op til standardens idealhund. Altså bruger opdrætterne, for hvem mange præmier ofte er lig med god reklame, de højest præmierede hunde i avlen. Dermed avler man på hunde, der ligger racestandardens ideal så nær som muligt – og derved kan det ske, at standardens mest outrerede træk nedarves – til ulykke for hundene. Det sker faktisk oftere, end hundefolk holder af at tænke på – endsige indrømme. Og så er det, det går helt galt for mange hunderacer.

De får ry for at være usunde og vanskelige at have at gøre med.

Men det er egentlig ikke hundenes skyld. Hvor skal man sætte ind for at bryde sådan en ond cirkel? Dyrlæge Niels Wøldiche Pedersen, der allerede for flere år siden rejste debatten herhjemme, siger: – Det kan en af instanserne ikke gøre alene. Der skal et samarbejde til. Det nytter ikke, at alle bare peger fingre ad hinanden og siger, det er de andres skyld.

Er racehunde usunde : Man må endelig heller ikke glemme hvalpekøbernes ansvar.

Hvis de nemlig forlanger sunde hunde og lader være med at købe de defekte eksemplarer, forsvinder de unaturlige hunde af sig selv. Altså ender vi der, hvor alt hundehold – dyrehold overhovedet -begynder: hos os, de menige ejere. Det er os, der skal tænke os om. Vi skal vælge den race, som passer til vores levevis og temperament, hver især, og vi skal vælge de sundeste, kraftigste og mest tillidsfulde hvalpe i et kuld. De kan sagtens have alle en races bedste egenskaber uden at have fejlene med.

Er racehunde usunde : Vi skal stille krav, nar vi vælger hund.

Vi skal forlange at se forældrene til den hvalp, vi vil købe, og ikke lade os dupere af, hvor mange præmier de har vundet. Præmier siger desværre ikke meget om sundhed og temperament. Vi skal vælge en moppe, der kan trække vejret, en gravhund med stærk ryg, en pekingeser med sunde øjne. Er vi konsekvente nok, kan vi bringe samtlige opdrættere til at prioritere hundenes sundhed højere end udstillingspræmierne.

Er racehunde usunde : Vi skal kort og godt gøre det, enhver hundeejer altid skal,

og især, når vi køber vores bedste ven: bruge vores fornuft. Og det er vel netop det, Europarådets resolution vil have os alle sammen til, alle vi kennelklubber, opdrættere, dommere og menige hundeejere.

Artiklen er fra Dyrefondets medlemsblad, Hunde-Journalen, nr. 5, 1995.

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *