Hundens 10 bud

hundens 10 bud

Hundens 10 bud

1. Mit liv varer kun få år. Tænk dig om før du adopterer mig.

2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er du forlanger af mig.

3. Gør mig syg, – du er hele mit liv.

4. Vær ikke vred på mig længere tid ad gangen og spær mig ikke inde som straf.

5. Du har dit arbejde, dine fornøjelser, dine venner. Jeg har kun dig.

6. Tal med mig – selv om jeg ikke forstår dine ord, så forstår jeg når din stemme gælder mig.

7. Husk at jeg aldrig glemmer, hvordan du er mod mig.

8. Slå mig ikke – mine tænder kan med lethed knuse din hånd, jeg bruger dog ikke min magt.

9. Tag dig af mig, når jeg bliver gammel eller syg – jeg vil også altid være der for dig.

10. Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Alt bliver lettere, fordi jeg har dig. Jeg elsker dig.

Efter lev disse ting, så får jeres hund og jer et godt makkerskab.

 

Hundens 10 bud : Glæden ved at samarbejde  med sin hund

Hvis man træner hunden med motivation og belønner ønsket adfærd, kan man lave små samarbejdsøvelser med hvalpen straks man får den hjem.

Når hvalpen er færdig vaccineret bør man deltage på hvalpetræning

med den, også selv om man tidligere har haft hund. På et hvalpemotivations kursus lærer du og hvalpen glæden ved at samarbejde, hvalpen lærer fornuftig omgang med både mennesker og andre hunde.

Den lystbetonede indlæring og træning

styrker tilliden og lederskabet til dig som hundens fører. Og med tillid og lederskab kommer evnen til at samarbejde, en uundværlig grundsten uanset om man har anskaffet sig hund som familie- og/eller brugshund.
Skrøne: Enkelte hævder, at hunden først kan tåle at modtage træning når den er fyldt ét år. Den træning der i det tilfælde er tale om er meget hårdhændet træning, der ikke er baseret på motivation og belønning. Denne form for træning fordrer ikke tilliden mellem hund og ejer og bør for en hver pris undgås. Brug derfor ovenstående trænings metode i stedet.

Hundens 10 bud kunne også omhandle at gå til hundetræning

Hundetræning stimuleres hunden både mentalt og fysisk. Hundens selvtillid og selvværd øges, og kontakten mellem hund og ejer styrkes.

Vi ser gerne, at hvalpene kommer på trænings banen fra de er 8-9 uger.

Det er dog aldrig for sent at starte til træning – uanset hundens alder.

Vi har trænings hold, der henvender sig til alle hunde,

hvalpe, unghunde, gamle hunde, øvede og ikke øvede. Alt efter hundens kunnen, finder vi et hold, der passer til dig og din hund

I vores træning tager vi udgangspunkt i den enkelte race,

ejer, individ, køn, alder og hundens historie. For at sikre høj kvalitet prioriteres små trænings hold. Det giver mig muligheden for at give den sparring og input, som lige netop du og din hund har behov for.

Træning af hunden bør bibeholdes hele hundens liv.

Når hunden er hvalp, siger det sig selv, at den har behov for lærdom, miljøtræning, socialisering og samarbejde med den nye ejer. Som unghund – hvor hunden er et energibundt af format – er der også behov for lærdom, da hunden i den alder er lige som en teenager, høre ikke altid efter, her er det godt og komme til træning, så finder man ud af at man ikke er alene

Men også den ældre hund, må du ikke glemme.

Den gamle hund har også behov for at holde sig aktiv, naturligvis fysisk men absolut også mentalt. Sørger du ikke for det, kan du risikere at have en “gammel hund” når den er 5 år, hvor imod en hund der bliver arbejdet med, fortsat kan være frisk, når den er 12 år.

Klikkertræning

Klikkertræning : Klik dig gennem hundetræningen

Klikkertræning

Klikker til klikkertræning

Kom i gang med klikkeren, dette træner vi i Vordingborg.

Klikkertræning : Første trin er at hundens skal lære at forbinde klikket med en godbid. Inden du kan gå i gang med at bruge klikkeren skal hunden vide at efter klikket følger en belønning. I begyndelsen bruger vi godbidder, senere kan du evt. også bruge en bold eller et træktov.

Brug lækre godbidder som f.eks. Stegt kylling, skinke, ost, pølse o.lign. i meget små stykker

Klikkertræning : Mens du klikker hunden ind,

kan du f.eks. holde klikkeren + hundens line i højre hånd (eller lade hunden være uden line, hvis du gør det indendørs) og godbidderne i venstre hånd. På den måde har du den hånd, der skal give godbidderne fri, så du nemt og hurtigt kan give godbidden, når du har klikket. Da godbidden ved betingningen af klikkeren skal komme umiddelbart efter klikket, kan godbidderne være fremme i f.eks. hånd eller i en skål.

Klikkertræning :

Lyden af en lille plastic dims ,

der igen og igen giver en ”klik-klik” lyd fra sig. Hundeførere udrustet med de såkaldte klikkere samt hunde, der ser ud til at ville gøre, hvad som helst for at høre klikket, har efterhånden mødt mange hundeejere i landet. Hvad det alt sammen skal gøre godt for, og hvordan du selv kan komme i gang med klikkeren, kan du læse om i denne artikel.
Træning uden ubehag

Klikkertræning handler om at udnytte hundens lyst til at opnå et gode såsom godbidder,

leg, klap og ros) til hurtigere, bedre, sjovere og mere positive resultater i træningen. Klikkertræning har ført til gode resultater og store præstationer indenfor såvel lydighedstræning, agility, brugshundetræning, specialhunde-træning (træning af servicehunde, narkohunde, redningshunde, brandhunde osv.) som for familiehunden. Så kort sagt er dette en træningsform, der passer til alle træningsdiscipliner.

Når vi klikkertræner anvender vi ikke vold,

fysisk afstraffelse og andre hårdhændede metoder, vi tager derimod udgangspunkt i hundens egne initiativer og former det ønskede slut resultat frem, ved bygge træningen op i små momenter og belønne for hvert lille fremskridt.

Klikkertræning :

Det er en træningsform med mange kendte bivirkninger.

Hundene begynder efter kort tids klikkertræning at blive mere opmærksomme, logrer mere med halen og tage flere initiativer på egen hånd, de lærer hurtigere og har nemmere ved at generalisere det indlærte.

Hvordan fungerer klikkertræning

Klikkeren som er klikkertrænerens vigtigste værktøj bruges til at fortælle hunden nøjagtigt, hvornår den gør det, vi gerne vil have den til, og at det den gjorde i det øjeblik medfører en belønning (dette kaldes i indlæringspsykologiske sammenhænge for positiv forstærkning). I samme øjeblik hvalpen sætter bagdelen i gulvet, når vi ønsker at lære den at site, udløser træneren ”klik-klik” lyden, og hvalpen ved, at det den gjorde i det øjeblik, var det rigtige. Det er netop brugen af klikkeren (en betinget forstærker), der er een af de væsentligste forskelle på traditionel hundetræning og klikkertræning.

Ved at bruge klikkeren til at fortælle hunde præcist,

hvornår den udfører den ønskede handling, opnår vi en langt hurtigere indlæring. Bruger man derimod kun godbidder og ingen betinget forstærker, risikerer man langt de fleste gange at forstærke en uønsket adfærd.

For at opnå den vigtige signalværdi klikkeren har,

må hunden dog først lære, hvad klikket betyder. Klik-lyden skal gøres til en betinget forstærker.

Klikkertræning : Dette gøres lettest ved at udruste sig med en bunke uimodståeligt lækre godbidder. Tag klikkeren i den ene hånd og hav godbidderne indenfor rækkevidde. Klik nu en gang og giv straks hunden en godbid. Klik igen og giv hunden endnu en godbid. Dette gentages mange gange, indtil hunden har forstået at klik-lyden betyder: ”Nu får jeg en godbid!”.

Hvis du er i tvivl om,

hvorvidt hunden har fanget betydningen helt, kan du prøve at klikke på et tidspunkt, hvor hunden ikke er opmærksom på dig. Kommer hunden straks hen til dig for at få sin godbid når den hører klikket, har den forstået pointen med klikket, og du kan gå i gang med træningen. Kommer hunden ikke, må du fortsætte lidt endnu med at klikke og straks give hunden en godbid.

Har du en hund, der ikke værdsætter godbidder,

så fortvivl ikke. Belønning skal blot være noget hunden sætter stor pris på, så en bold, en frisbee, en rusketov eller et pibedyr kan også udgøre belønningen. Hvad som helst kan i princippet anvendes som belønning, blot det er noget hunden virkelig værdsætter.

Belønningen må dog være noget du kan kontrollere!

Mange hanhunde sætter f.eks. stor pris på løbske tæver, men en sådan belønningsform er vanskelig at kontrollere ;-). Uanset hvilken belønningen der er den bedste for netop din hund, skal du huske at give hunden belønningen hver eneste gang, du har klikket en gang med klikkeren.
Klikkertræning : Sådan anvender du klikkeren i træningen

Når først din hund har lært at ”klik-klik” betyder, at nu får den en godbid, er der ingen grænser for, hvad du kan lære din hund med klikkertræning.

Tilmeld dig under tilmelding til hunde træning vis det lyder som noget du syntes kunne have interesse

Rally lydighed

Rally lydighed hundetræning på en sjov måde

Rally lydighed er hundetræning på en sjov måde, dette tilbyder vi i Vordingborg.

Rally lydighedSkiltene markerer nogle af de øvelser, der bruges i Rally Lydighed eller Rally-O (Obedience) som det hedder på engelsk.
Der er forskellige regler og skilte alt efter hvor man finder inspiration. I Danmark har vi valgt at arbejde ud fra de amerikanske regler (AKC), mens Norge arbejder efter de canadiske regler (CARO). Det vigtigste er at det skal være sjovt og jeg laver mine egne regler i træningen så de passer til hunde og mennesker.

Rally lydighed eller Rally O (obedience = lydighed), som man ser det betegnet nogle steder, er en forholdsvis ny hundesportsgren, som er ved at få godt tag i danske hundeejere, fordi der ikke stilles så store krav til perfektion i øvelserne, som i traditionel lydighed, og fordi konkurrenceformen i høj grad ligner den daglige træning, hvor man må rose og motivere hunden.

Rally lydighed

Hund og fører skal gennemføre en bane, som er designet af en rally dommer. Til hver ny konkurrence anvendes en ny bane – ligesom til ridebanespringning for heste. Deltagerne får først kendskab til banen umiddelbart inden konkurrencen. På banen står en række skilte (10-20 stk. efter konkurrencens niveau). På hvert skilt står der oplysninger om, hvilken øvelse der skal udføres. Man får point for øvelsernes udførelse.
Man må kommunikere med sin hund undervejs, alt det man vil: tale med den, opmuntre gennem sit kropssprog etc. Dog må man ikke røre ved hunden eller give den godbidder under konkurrencen og naturligvis heller ikke skælde den ud eller straffe den.
Konkurrencerne afvikles i tre sværhedsgrader: Begynder, Øvede og Ekspert. I begynderklassen er hunden i snor under konkurrencen. For at bestå en klasse skal man opnå mindst 70 point ud af de 100, som er det mulige maximum. Alle starter med at have 100 point, hvorefter, der foretages fradrag for evt. fejl. Hvis to ekvipager (hund/fører) står lige, er det tiden, som tæller.

Rally lydighed en anderledes måde at træne hund på

Hvad er Rally lydighed ?
Rally lydighed er en hundesport, hvor det modsat almindelig konkurrence-lydighed, er tilladt at rose, opmuntre og guide din hund ved hjælp af tale, af kropssprog- og tegn. Dog må man ikke røre ved hunden, og man må ikke bruge godbidder eller legetøj under selve konkurrencen. Det må man selvfølgelig godt til træning, hvor hunden skal belønnes, hver gang den gør det rigtige. I Rally lydighed bliver der lagt stor vægt på, at din hund ser glad ud, at hunden viser, at I har det sjovt sammen, at I har en god kontakt og dermed et godt samarbejde.

Hvordan foregår Rally lydighed ?

lydighed Rally foregår på en bane der mindst måler 12.5 x 15 m. På banen er der sat et antal skilte på jorden, lidt som vejskilte. Skiltene viser/forklarer forskellige øvelser – samt hvilken retning du og din hund skal gå ved skiltet. På det første skilt står der “START”. Det næste skilt er f.eks en gul pil, der viser mod højre, det næste skilt igen fortæller dig måske, at din hund skal sidde ned, og at du skal gå rundt om den osv., indtil du når skiltet, hvor der står “MÅL”.

Antal skilte i lydighed Rally
Der er i alt 87 forskellige skilte inddelt i forskellige klasser, som i lærer om efterhånden.

Der er f.eks. 36 skilte i begynder-klassen.

Når du har lært at udføre øvelserne i én klasse, bliver du præsenteret for nye og lidt sværere skilte, som høre til i næste klasse.

Kan man gå til konkurrence i Rally lydighed ?

Ja, det kan man rigtig mange steder rundet omkring i klubber som Dansk Kennel Klub, Danmarks Civile Hundeføreforening, men der er ikke et krav om konkurrence for at træne det.

Hvor mange klasser er der i lydighed Rally ?

Der er fem klasser: Begynder, Øvede, Ekspert, Champion, og en Super-Champion. Desuden er der en Rally Juniorklasse for de unge imellem 10-17 år.

Hvad skal jeg bruge når jeg skal træne Rally lydighed :

Du kan bruge halsbånd eller sele, en god line – gerne en på 1 1/2 – 2 m., en godbidstaske – mavebæltetaske, så dine godbidder er nemme og hurtige at få fat i, masser af de bedste godbidder din hund ved af, prøv dig evt. frem med fiskefrikadeller, And, små kødboller, skinke, kyllingetern eller frikadeller. Alt sammen skåret i små bidder. Nogle hunde vil imidlertid ikke have godbidder. Ofte er det fordi, man ikke har fundet den bedste smag til lige præcis dén hund, men så kan du i stedet bruge legetøj som f.eks. et fleece trækketov. Husk altid – lige meget hvad du træner eller laver med din hund – at tilbyde den vand ind imellem. Derfor: Husk drikkeskål og vand. Hvis du i forvejen træner med din hund, og bruger en “klikker” så tager du også den med.

Hvad kan jeg ellers bruge Rally lydighed til ?

Rally lydighed er med til at styrke båndet mellem dig og din hund. Det er en sport, hvor samarbejdet vægtes højt. Det er en sport, der udfordre både hund og førers intellekt. Det er sport som ALLE kan dyrke uanset alder, størrelse og førlighed – og det gælder for både hund og fører. Det er fx ikke noget problem at dyrke Rally-Lydighed med sin hund, selv om man måske sidder i kørestol.

Sidegevinsten er, at man får en hund, der er let at have med andre steder, som man kan kalde til sig, når den er fri, som bliver god til at omgås andre hunde og mennesker. Kort sagt en hund der fungerer godt og harmonisk i dagligdagen.