hunde tips

Sidst opdateret af .

Hunde tips

tips, læs om de problemer der kan opstå når man har hund, find løsningen her

Lær din hund at :

 tips : Kravle:

Mens hunden ligger ned , føres godbidden meget langsomt fremad. Godbidden skal hele tiden være lige foran hundens næse. Hold en hånd over hundens bagparti så du kan støtte den, hvis den vil rejse sig. Husk ordet for øvelsen og belønningen. Hunden skal belønnes for hvert “skridt”, den tager fremad.

tips : Bukke:

Hunden skal stå. Hold hånden med godbidden bagfra mellem hundens forben og op mod dens næse. Træk godbidden ganske langsomt bagud, mens hundens hoved følger med. Når du synes, hunden bukker nok ( og det skal ikke være mange centimeter i starten) siger du ordet for øvelsen og belønner. Ordet kunne f.eks. være “tak”, så du senere kan bede hunden takke.

tips : Godbid i kop:

Vis hunden at du lægger en godbid i en en omvendt kop og  lad den selv finde ud af at få fat i den. Hjælp kun hvis hunden giver op. Brug efterhånden sværere genstande som f.eks. dybe tallerkner, underskåle, urtepotter o. lign.

tips : Løft poten:

Sørg for at hunden træder over linen. Læg linen helt nede ved gulvet og hold med en hånd på hver side af poten på linen og træk blidt opad. Når hunden løfter poten, giver du kommandoen for øvelsen, roser og belønner. Din hund kan lære at skelne mellem de forskellige ben, ved at du giver dem navn. Lær hunden et ben af gangen.

tips : Zig Zag:

Hunden er “på plads” uden line. Vis den at dine hænder er fulde af godbidder. Tag et skridt fremad med højre ben, idet du med højre hånd lokker hunden under benet. Beløn straks. Derefter skal hunden lokkes under venstre ben på samme måde. Brug ordet for øvelsen, idet hunden befinder sig under benet.

Når hunden er blevet dygtig til øvelsen, kan den lære at udføre den, mens du står stille og bare løfter hælen fra gulvet.

tips : Giv pote:

Dette kan være noget hunden finder på af sig selv, men ellers øves det ved at tage hundens pote i hånden samtidig med at man siger ordet for øvelsen, roser og belønner.

tips : Hviske:

Vis hunden at du har en godbid i hånden. Skjul godbidden i hånden og vent på at hunden giver et lille bjæf. Ros og beløn samtidig med at du siger f.eks. “hviske”

God fornøjelse. Din hund vil helt sikkert nyde udfordringen.

Hundetrænings pladsen i Vordingborg, betjener hunde fra Lundby,Vordingborg,Mern,Møn,Stege,Præstø,Langebæk,Tappernøje ,Køng, Lundby, Svinø, Sværdborg,Udby,Allerslev,bogø

Mød os på Facebook

Print Friendly, PDF & Email